Anne Katrine Tove
– Erfaren Børnebogsforfatter med Fantasi og Musikalsk Magi
UDGIVELSE 30.maj 2026
Release party for børnealbummet ”Måne Måne” af Anne Katrine Tove (AK)
Hvor: Café Iso, Allerød
Hvornår: Lørdag den 30. maj kl. 14.00
Booking: Bordbestilling sker direkte hos Café Iso.
PRESSEMEDDELSE
Dansktop-sangerinden Anne Katrine Tove (AK) lander endelig på månen med nyt børnealbum
Det startede i 2020 som en opfølger til en børnebog, men blev bremset af en pandemi. Nu er ventetiden forbi. Lørdag d. 30. maj inviterer Anne Katrine Tove – kendt fra Dansktop-scenen og som ”Det syngende telegram” – til releasefest på Café Iso i Allerød for sit nye børnealbum ”Måne Måne”.
Da musiker og forfatter Anne Katrine Tove i 2020 udgav sin første single til albummet ”Måne Måne”, var planen klar: Det skulle være den musikalske forlængelse af hendes populære børnebog ”Den glade og sure måne”. Men da corona-nedlukningen ramte, blev drømmen om at få børn med i studiet sat på pause på ubestemt tid.
Nu, seks år efter projektets start, er albummet endelig en realitet. For Anne Katrine Tove, der er et kendt ansigt på den danske underholdningsscene, er det en forløsning endelig at kunne præsentere resultatet.
”Jeg har endelig taget mig sammen og fået det gjort færdigt. Det har været en lang rejse, især fordi det var så vigtigt for mig at få børnestemmerne med. Men nu er vi her endelig,” fortæller en forventningsfuld AK.
En erfaren stemme i børnehøjde
Mange kender måske Anne Katrine Tove fra Dansktop-scenen, hvor hun har haft flere hits på DR P5, eller som det populære ”Syngende Telegram”,
der spreder glæde ved festlige lejligheder landet over. Med det nye album tager hun sin musikalske erfaring med ind i børnenes univers.
Fra Herlev til Allerød
Albummet er produceret i Facit Studie af David Henriksen. På selve pladen kan man høre de fine korstemmer fra hendes tidligere elever på Lindegaardskolen i Herlev, som hun indspillede
med, da hun var lærer der.
Til selve release-festen i Allerød bliver der dog et nyt lokalt islæt, da børn fra Blovstrød Skolekigger forbi for at sprede god stemning og fejre udgivelsen sammen med AK.
Release-hygge for hele familien
Udgivelsen fejres med manér lørdag den 30. maj kl. 14.00 på Café Iso i Allerød. Her vil der være musik, hygge og en god anledning til at samle familien. Caféen markerer dagen med en speciel ”Release-pris” på kaffe og kage til kun
99,-.
Anne Katrine Tove er en kreativ historiefortæller og erfaren børnebogsforfatter, der med sin unikke blanding af fantasi og musikalsk leg skaber fortællinger, som tryllebinder børn og deres forældre. Med en baggrund i både musik og fortællekunst har hun vist, hvordan ord og toner kan gå hånd i hånd og skabe magiske universer, der taler til børns nysgerrighed og fantasi.
Lyt til et udsnit fra bogen “Den glade og den sure måne”
I bogen “Den glade og den sure måne” inviterer Anne Katrine Tove læseren med på en rejse ud i nattehimlen, hvor to måner har skændtes i over tusind år om, hvem der ser bedst ud om natten. Solen er træt af deres evige
diskussioner, men en nat sker der noget, som forandrer alt. Bogen udforsker temaer som modsætninger, tiltrækning og forskelligheder på en måde, der engagerer både børn og voksne.
Inspirationen til historien kommer fra Anne Katrine Toves egen datter, og bogen inkluderer sjove aktiviteter som at lave sin egen uro samt spørgsmål, der inviterer til samtale om modsætninger. Illustrationerne er skabt af den dengang 13-årige Lærke Dalsgaard Rieb Andersen, hvilket tilføjer en særlig autentisk og barnlig charme til fortællingen.
Musikken som del af forfatterskabet
Musik og fortællinger smelter sammen
Anne Katrine Tove har også bragt sin musikalske side i spil med udgivelsen af børnesangen “Måne, Måne” , der blev udgivet som single i 2020 i samarbejde med Luna G. Sangen, som er produceret i Facit Studie af David Henriksen, er blevet taget godt imod med flere hundrede visninger og positive reaktioner fra lyttere. Musikken fungerer som en forlængelse af fortællingerne og åbner op for nye, kreative dimensioner i Anne Katrine Toves forfatterskab.